FAQ

Hardstylers.dk FAQ!

Denne side indeholder spørsgmål og svar om hardstylers.dk Svarene findes ved at scrolle længere ned på siden.

Hvis du synes, at der mangler nogle spørgsmål, hører vi gerne fra dig på adressen: info(at)hardstylers.dk. Vi kan ikke besvare hver enkelt henvendelse, men vi vil sørge for, at de informationer der ofte er behov for, findes netop her på siden.

 

 

  1. Hvem er Hardstylers.dk?
  2. Hvordan foregår busturen, hvornår er vi hjemme osv?
  3. Hvordan kommer man i kontakt med hardstylers.dk?
  4. Hvor gammel skal man være for at tag med på en tur?
  5. Kan man bestille flere billetter ad gangen?
  6. Kan man betale med betalingskort på hjemmesiden?
  7. Skal man selv købe billet ved siden af når man bestiller en tur og kan man købe billetter alene?
  8. Hvornår får man billetten tilsendt?
  9. Kan man få pengene tilbage hvis man er tilmeldt en tur?
  10. Er det tilladt at drikke i bussen?
  11. Er det tilladt at indtage stoffer i bussen?
  12. Bliver der spillet musik i bussen?
  13. Skal man have pas med på turen?
  14. Er der pauser på turen?
  15. Kan man købe T-Shirts fra turen?
  16. Kan man bruge Dankort/Visa til de forskellige events?
  17. Hvor kan man opbevare sin taske/jakke på en tur?

 

1. Hvem er hardstylers.dk

Hardstylers.dk blev startet i 2006 af Emil Hjorth. I begyndelsen var det bare et navn som Emil og vennerne brugte når de tog til Holland. Siden hen er idéen vokset og i 2007 blev der stiftet et enkeltmands selskab med henblik på transport til elektroniske events i udlandet. I 2008 blev hardstylers.dk udvidet da BassTours.dk ejeren James Barnard blev en del af teamet efter at have samarbejdet på flere ture. Nu er hardstylers.dk vokset til Scandinaviens største arrangør af busture til elektroniske musik arrangementer i udlandet.

 

2. Hvordan foregår busturen, hvornår er vi hjemme osv?

Stort set alle festerne ligger på en lørdag aften, derfor kører bussen stort set altid fra København og/eller Ålborg lørdag morgen, efterfølgende samler bussen/busserne op i opsamlings byerne rundt omkring i landet. Vi  forsøger altid at ankomme i god tid til festen, og inden da har vi holdt en pause til omklædning og aftensmad. Når festen er overstået er det direkte ud i busserne igen, og turen går mod Danmark. Det vil sige der er altså intet ophold i Holland udover til festen. Vi er hjemme Søndag eftermiddag/aften.


3. Hvordan kommer man i kontakt med hardstylers.dk?

Man kan kun komme i kontakt med hardstylers.dk ved at skrive en email på info@hardstylers.dk. Dette er tilfældet da vi begge har travlt i hverdagen og kan ikke tillade os i vores daglig arbejde at besvare opkald og lignende. Vi vil til enhver tid forsøg at svare på mails så hurtigt som muligt. Vi takker for jeres forståelse omkring dette.

 

4. Hvor gammel skal man være for at tag med på en tur?

Hos hardstylers.dk har vi bestemt at aldersgrænsen for at komme med på vores ture er det samme som aldersgrænsen til det enkelte tur. Dvs de events der kræver at man skal være 18 år for at komme ind skal man også være 18 for at komme med på turen. De få events hvor aldersgrænsen er 16 skal man være 16 for at tag med hardstylers.dk. Hvis man er under 18 skal man dog hav skriftlig tilladelse fra ens forældre for at være med. Tilladelsen vil blive tjekket ved afgang. Dette er med til at sikre at vores gæster kan tage vare på sig selv.

 

5. Kan man bestille flere billetter ad gangen?

Ja det kan man godt. Man skal bare oplyse navn og telefon nr på alle der skal deltage på turen. på Tomorrowland turen, er det vigtigt at det er de 100% korrekte oplysninger, da der ikke er mulighed for navnebyt.

 

6. Kan man betale med betalingskort på hjemmesiden?

Ja det kan man godt. En lang række danske og udenlandske debit og kredit kort modtages

 

7. Skal man selv købe billet ved siden af når man bestiller en tur og kan man købe billetter alene?

Nej det skal man ikke. Alle ture, der arrangeres af hardstylers.dk vil indeholde transport samt billet til eventen med mindre andet er anvist. Vi tilbyder som hovedregel hverken billetter eller transport hver for sig. Man er velkommen til at betale det fulde beløb for et arrangement og ikke benytte sig af transport servicen men man kan ikke vælge det fra for at spare penge.

 

8. Hvornår får man billetten tilsendt?

Hardstylers.dk udlevere ikke billetter til nogen før vi er ankommet til arrangementet. Dog når vi har modtaget betaling vil i få tilsendt en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er jeres indgang til bussen. Når vi ankommer til arrangementet vil vi her stå og dele billetter ud til alle vores gæster. Dette gøres kun for at sikre at der er mindst mulig chance for at nogen enten glemmer eller mister deres billet.

 

9. Kan man få pengene tilbage hvis man er tilmeldt en tur?

Nej det kan man ikke. Ligesom når man bestiller en normal rejse er det ikke normalt at man kan få penge tilbage. Dette er fordi at vi bliver nødt til at vide hvor mange deltager der tager med på turene når vi bestiller busser samt billetter ellers brænder vi inde med disse. Vores priser på turene er beregnet ud fra at vi sælger alle pladser og derfor har vi været nødsaget til at aflyse nogle ture i fortiden. Hardstylers.dk arbejder dog på at kunne tilbyde både afbestillings forsikring og rejseforsikring. Man kan dog finde en anden til at overtage ens plads, dette koster dog en administrations gebyr på 200,- og skal indberettes til hardstylers.dk så vi kan registrere ændringen. Det er meget vigtigt at vi har styr på hvem der med på vores ture i tilfælde af folk ikke dukker op osv. OBS: Det er ikke muligt at ændre navn på billetter vedrørende Tomorrowland.

 

10. Er det tilladt at drikke i bussen?

Ja det er tilladt at drikke i bussen, men alt med måde. Vi ønsker vores gæster skal have en positiv oplevelse og have det sjovt, men der skal tænkes på de andre deltagere i bussen. Selvom der er tale om unge mennesker er der grænser hvad folk vil finde sig i. Hardstylers.dk har enhver ret til at komme med advarsler til deltagere der drikker for meget eller larmer og det kan i sidste ende medføre konsekvenser, for den enkelte deltager hvis ikke dette overholdes.

 

11. Er det tilladt at indtage stoffer i bussen?

NEJ!!! Det er på ingen måde tilladt at indtage nogen former for narkotika på turen. Hvis man bliver stoppet af politiet eller andre autoriteter, har hardstylers.dk intet tilhørsforhold til dette og man kan risiker at blive retsforfulgt af det pågældende lands autoriteter. Hardstylers.dk har førhen blevet nødsaget at give karantæne til deltagere der ikke har overholdt disse regler. Der vil være konsekvenser hvis ikke dette overholdes.

 

12. Bliver der spillet musik i bussen?

Ja der vil både blive spillet musik og vist DVD'er på turene. Dog vil det altid være rejselederen i den enkelte bus og KUN rejselederen der bestemmer hvornår der spilles musik. Hardstylers.dk vil i fremtiden sætte en tidsplan op i hver bus hvor der kan ses hvornår der spilles musik osv. for netop at mindske antallet af spørgsmål om hvornår der spilles musik. Volumen af musikken styres derfor også af rejselederen og bestemmes af hans/hendes skøn om situationen.

 

13. Skal man have pas med på turen?

Ifølge EU's regler er det ikke et krav at have pas med på turen men hardstylers anbefaler klart at man tager det med da det er det nemmeste form for ID man kan tag med. Dog er det et krav at man har en eller anden form for billede ID og man kan også blive bedt om at vise ID ved indgangen til det pågældende arrangement. Så for en nemheds skyld, tag passet med.

 

14. Er der pauser på turen?

Ja der vil blive holdt nogle længere pauser på turen. Den første store pause er ved grænsen hvor der vil blive holdt ind ved Fleggaard. Her er der altid 45 minutters pause. Herefter vil der blive holdt et par pauser i løbet af turen, hvoraf den ene pause skal benyttes til at skifte tøj osv. Hardstylers.dk samarbejder med busselskabet og forsøger at holde ind nogle bestemte steder på ruten hvor vi ved at faciliteterne er gode, men vi kan ikke garantere at pauserne bliver holdt her, i henhold til kørehviletidsbestemmelserne der SKAL overholdes. Udover de lange pauser vil der ikke bliver holdt rygepauser eller lignende.

 

15. Kan man købe T-Shirts fra turen?

Ja det kan man godt. Hardstylers.dk vil altid have et antal T-Shirts og lignende med på alle vores ture. Dog kan vi ikke garantere at vi har nok til alle, da vi ikke vil brænde inde med merchandise. Kontakt rejselederen i den enkelte bus angående salg af disse.

 

16. Kan man bruge Dankort/Visa til de forskellige events?

Nej det kan man ikke så huske at veksle til Euro inden i tager hjemmefra. Nogle få gange har det været muligt at hæve inde til festen men det er mere undtagelsen end reglen og det er ærgerligt at stå uden penge. Til de forskellige events er det normalt at man enten kan købe chipkort eller tokens. Disse bruges som betaling af alt mad og drikke men ikke merchandise. Der findes forskellige boder hvor man køber disse. Man kan IKKE bruge tokens fra tidligere events.

 

17. Hvor kan man opbevare sin taske/jakke på en tur?

Der er flere muligheder når det gælder opbevaring af personlige ting. Når bussen ankommer til eventet så bliver den holdende natten over. Her vil den blive aflåst og dermed har man mulighed for at stille sine ting i bussen. Hvis man har en jakke med på turen eller andet man vil hav med ind til festen findes der nogle "lockers" som man kan købe sig til. Det koster normalt 10-12 euro for en locker og når man aflevere nøglen tilbage efter festen får man 5 euro tilbage.