Majbritt

Majbritt, Århus

We live for Hardstyle, we live for Hardstyle baby, Come on, LETS GO!

Kan så tydelig huske tiderne, hvor man gik og sagde det hele tiden og hvis ikke man sagde det, ja så råbte man det i hvert fald. Man skrev det endda på alle sine bøger og papirer dengang i folkeskolen, hvor jeg var begyndt at interessere mig ufattelig meget for den her sjove hårde form for musik.

Musikken var allerede betydningsfuld dengang og den betyder mindst lige så meget nu. Jeg har fået en masse oplevelser, jeg har grint og jeg har grædt og det bedste af det hele - jeg har fået verdens bedste venner og bekendte. Jeg kan huske dengang hvor jeg for første gang trådte ind på Ateza og for første gang rigtig trådte ind i det elektroniske miljø. Det var så overvældende!  DJ Zany skulle spille - ham som jeg havde set så meget op til.  Ham jeg virkelig havde sat på repeat derhjemme på anlægget. Han var kommet til DANMARK og han var under samme tag som mig. Det var jo en teenagedrøm der gik i opfyldelse og så var der stemningen. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Jeg vidste bare, at det var her jeg hørte til. Mellem knæklys og shufflende mennesker. Og når ja de pelsede benvarmerne som der hørte til dengang. Hvor var jeg bare ked af, at jeg aldrig kom til at eje sådan nogle, men nu jeg tænker mig om, så gør det vist heller ikke noget :D  

Musikken var jo noget, som ikke blev spillet andre steder. Alle var samlet her, alle var fælles om det her, og alle var her fordi de elskede at være her. Ikke fordi de bare syntes det var fedt og skulle have en undskyldning til at feste, NEJ! Alle var der fordi de virkelig inderst inde elskede at være det sted, med det musik. De elskede at være på ATEZA.

Når jeg sider og tænker tilbage kunne jeg slet ikke forestille mig et liv uden alt det her. Uden musikken, uden den lækre bas og de fede beats, uden alle udenlandsturene og festivalerne. Det er i virkelighed en livsstil, og en livsstil jeg aldrig falder af på. Musikken og tiden ændrer sig, men det gør vi alle jo.

Efter min forkærlighed for Trance og Hardstyle, havde jeg det dengang som om, at det var meget naturligt, at jeg også fik smag for Psytrance og Hardcore. To virkelige forskellige genrer, og to forskellige universer, som jeg aldrig ville kunne undvære. Simpelthen fordi de med tiden er blevet en del af mig - og en del af min identitet.

Jeg har mit psykedeliske abstrakte eventyrland med den indisk prægede hippie-stemning, der er med til at give alle god karma. Afslappende atmosfære har jeg i mit trance, hvor tankerne bare flyder væk i en lang strøm. Det eneste man tænker på, er bare de dejlige og små finurlige lyde og vibrationer der er omkring musikken og den rullende bas.

HARDCORE fordi det bare er der alle aggressionerne kommer ud. Man får smadret igennem, smidt hjernen væk mens man hakker og saver et helt savværk i stykker. Man kan bare ikke stå stille. OP OG HOP - alle skal være med, og man føler en trang til ikke at efterlade en kammerat siddende.

Hjertet hopper med og man føler ligesom at den del der manglede der, er kommet på plads.
Jeg ville slet ikke have undværet et liv uden alt dette.

Majbritt, Århus